Rocky road fyldt med lækre sager

2016-12-24-09-24-35-1-jpg

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har lavet rocky road – eller chokolade brud – før. Det er så nemt, og så smager det super godt. De kan både bruges til kaffen, som slik fredagaften eller som en fin lille værtindegave. De ser nemlig også rigtig flotte ud 🙂 Du kan i princippet fylde lige dét, som du har lyst til, i chokoladen. Kun fantasien (og indholdet i dine køkkenskabe 😉 ) sætter grænser.

 

2016-12-24-09-24-34-2-jpg

Rocky road

40 g ristede mandler

40 g tørret abrikoser

2 stk fuldkorns kiks

30 g skumfiduser

1 spsk usaltet pistacienødder

1 spsk tørret hindbær

200 g af din yndlings mørke chokolade

  • Mandlerne hakkes groft efter ristningen (som bare er på en tør pande i nogle minutter).
  • Abrikoserne skæres hver i kvarte.
  • Kiksene knækkes groft.
  • Skumfiduserne klippes i mindre stykker (medmindre du har fået fat i de helt små – de er så ideelle til det her!)
  • Læg alt fyldet i en form med bagepapir (jeg brugte en aflang brødform).
  • Smelt chokoladen og hæld det udover fyldet.
  • Lad det stivne i nogle timer i køleskabet og skær det så i mindre stykker.
  • Opbevares på køl.

 

2016-12-24-09-24-34-1-jpg

Æbleskiver med kærnemælk

Processed with VSCO Her er der en opskrift på æbleskiver! Jeg tilsatte mørk chokolade eller æblestykker til dem. Det var rigtig godt! 🙂

Æbleskiver (Ca. 30 stk)

5 dl hvedemel (eller 335 g)

Knivspids salt

2 tsk kardemomme

1 tsk natron

1 knivspids bagepulver

½ vaniljestang

1 spsk kokossukker

3 æg, delt op

5 dl kærnemælk

2 spsk smeltet smør

Smør i tern til æbleskivepanden

Fyld: æbletern, chokoladestykker, dulce de leche…

  • Bland mel, salt, kardemomme, natron og bagepulver.
  • Flæk vaniljestangen (brug kun den halve) og skrab vaniljekornene ud. Fordel vaniljekornene i kokossukkeret og tilsæt det til melblandingen.
  • Kærnemælk, æggeblommer og det smeltet smør blandes sammen og tilsættes derefter. Rør godt rundt.
  • Pisk æggehviderne stive. Start med at tilsætte et par spiseskeer til dejen. Rør rundt. Vend forsigtigt resten af æggehviderne i.
  • Tilsæt lidt af dejen til en sprøjtepose (eller frostpose).
  •  Varm æbleskivepanden op og læg ét smørtern i hvert hul.
  • Klip et hul forenden af sprøjteposen. Når smøret er smeltet, fylder du hullet 2/3 dele op.
  • Når æbleskiven begynder at hæve en smule, og du kan se, at ydersiden er stivnet, så vend den en halv omgang med en pind/kødnål/hvad-du-nu-har-som-er-spidst. Se billede..
  • Nu kan du tilsætte lidt fyld til din æbleskive, hvis du har lyst. Og derefter fylder du æbleskiven med en klat dej fra sprøjteposen.
  • Vend derefter æbleskiven endnu en halv omgang rundt. Steg æbleskiverne til de er gyldne alle steder.
  • Fyld igen sprøjteposen lidt op til næste omgang æbleskiver.
  • Server med flormelis, bærkompot, marmelade eller hvad du har lyst til 🙂

 

Processed with VSCO

Grønkålssalat

Processed with VSCO

Her er der en dejlig salat fyldt med gode sager. Den kan sagtens være en del af julemiddagen eller til julefrokosten. Prøv den! På billedet er der tilsat ovnbagte søde kartofler og jordskokker.

 

Grønkålssalat (4 pers.) 

200 g grønkål, ribbet og snittet

1 tsk sukker

1 tsk salt

2 appelsiner, skåret i små stykker

½ granatæble

1 æble i tern

1 ds linser (250 g)

Dressing

1 spsk æblecidereddike

3 spsk olivenolie

1,5 tsk grov sennep (Løgismose kan anbefales!)

1-2 spsk appelsinsaft (fra da du skar appelsinen i små stykker)

  • Kram den ribbede og snittede grønkål med sukker og salt.
  • Tilsæt appelsinstykkerne, granatæblekerner, æbletern og linser til grønkålen.
  • Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål. Smag den evt til, og tilsæt den derefter til salaten.

Hvordan befrier jeg kernerne fra granatæblet?

  • Skær toppen af granatæblet. Her kan du se, at der er nogle hvide “hinder”, hvori mellem kernerne sidder.
  • Hvis du skærer ned langs siden af granatæblet, lige der, hvor alle de hvide hinder er, så kan du brække granatæblet i både, og så sidder kernerne lige til at befrie.

Klatkager

Processed with VSCO Har du en rest risengrød stående i køleskabet? Hvis ja, så er der her en opskrift på lækre klatkager lavet af risengrøden.

Klatkager (ca. 10 styk)

ca. 700 g risengrød

2 æg, delt op

½ vaniljestang

1 spsk kokossukker

2 spsk havregryn

Kokosolie el. smør til stegning

  • Flæk vaniljestangen (brug kun den halve), og skrab vaniljekornene ud. Bland dem med kokossukkeret.
  • Rør risengrøden, æggeblommer, vaniljekorn, kokossukker og havregryn sammen.
  • Pisk æggehviderne stive. Tilsæt et par spiseskeer af dem til dejen og rør rundt. Vend derefter resten af æggehviderne forsigtigt i.
  • Steg klatter af en spiseskefuld dej på en varm pande med smør/kokosolie/rapsolie til de er gyldne på begge sider.
  • Server med bærkompot, flormelis, kanel, marmelade, frugt, hakkede mandler, granatæble eller hvad du har lyst til 🙂

 

Processed with VSCO