Let perlespeltsalat

Her er der en meget sommerlig og let salat. Den egner sig godt her til grillsæsonen, men er også god til frokost. Den er utrolig let at lave, hvilket er et stort plus, nu hvor vejret er så godt, og man hellere vil bruge de fleste timer udenfor i haven og ikke i køkkenet.

Perlespeltsalat (3-4 pers.)


2 dl perlespelt

3 dl edamamebønner

½ agurk

250 g cherrytomater

100 g frisk spinat

½ rødløg

½ dl græskarkerner

Salt

Dressing:

2 dl ærter (gerne fra frost)

½-1 fed hvidløg (Alt efter hvor kraftig smagen skal være)

1 spsk neutral yogurt (eller lidt vand)

Citronsaft

Salt og peber

  • Kog perlespelten efter anvisningen på pakken.
  • Tø edamamebønnerne op ved at hælde kogende vand ud over dem i en si.
  • Halvér agurken og skrab kernerne ud (Spis kernerne… 😉 ). Skær nu agurken i tynde skiver.
  • Halvér cherrytomaterne.
  • Rens spinaten for jord.
  • Hak løget fint.
  • Tilsæt alle grøntsagerne til en skål.
  • Rist græskarkerne og lidt salt på en tør, varm pande.
  • Når perlespelten er kogt færdig og er kølet helt ned, så vendes de med alle grøntsagerne.
  • Dressingen: Tø ærterne op ved at hælde kogende vand ud over dem. Hvis du ikke har noget yoghurt, så brug lidt af vandet, som du hældte over ærterne. Blend ærterne og hvidløget med en stavblender. Tilsæt yoghurt og smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Top salaten med græskarkerner og dressing.
  • Skal opbevares på køl i en lufttæt beholder (højest 3 dage).

Med på farten..

Grøn pesto

En pesto kan bruges til alverdens ting! I en pastaret, i sandwichen, på pizza, som fyld i en kyllingfilet, som dip eller i æggemuffins. Det er vidst kun fantasien, som sætter grænsen 🙂 Det er første gang, at jeg laver min egen pesto, og hvor er det bare lækkert! Jeg er så fan af, at man ved lige præcis, hvad der er i. Så den er fri for E-numre og konserveringsmidler – og hvad man ellers kan finde af mærkelige ting på tilsætningslisten…. Denne pesto er ret traditionel og passer som skrevet til nærmest alt. Den er utrolig nem at lave, så det er bare med at komme igang 😀

Grøn pesto (1 stor glas)


50 g pinjekerner

2 store håndfulde frisk spinat

1 stort bundt basilikum

40 g parmesan (jeg brugte Grana Padano)

1 fed hvidløg

Saft fra en ½ citron

Ca. 0.75 dl olivenolie

Salt og peber

  • Skold et glas.
  • Rist pinjekernerne på en varm, tør pande. Tag dem af varmen, når de er blevet gyldne.
  • Tilsæt pinjekerner, spinat, basilikum, parmesan, hvidløg og citronsaft til en blender. Blend det. Lidt efter lidt tilføjer du olie til du opnår en ønsket konsistens.
  • Smag til med salt, peber og måske lidt mere citronsaft.
  • Hæld nu pestoen over i det skoldede glas. Hæld lidt olivenolie over pestoen (det bevarer pestoen bedre) og sæt et tætsluttet låg på glasset.
  • Opbevares på køl i 1 uge.

Grønne frikadeller

Her er der en opskrift på frikadeller. De er dejlig krydret og tilsat lidt grøntsager, som også giver dem smag og en god sagtig midte. De er nemme at gå til og vil helt sikkert give glæde rundt om spisebordet! 🙂

Frikadeller (4 pers.)

1 stor håndfuld frisk spinat (eller optøet)

1 rødløg

2 fed hvidløg

500 g oksekød

1 snack peber

1 stor gulerod

3 spsk hakkede, soltørret tomater

2 æg

5 spsk havregryn

1 dl mælk

Ca. ½ tsk cayennepeber (Vurder selv hvor stærk du vil have dem)

2 tsk spidskommen

Salt og peber

Rapsolie

  • Lynsteg den friske spinat i lidt olie indtil det lægger sig. Tag det derefter af varmen. Lad være med at rengøre panden, hvis du vil stege frikadellerne på panden.
  • Kom kødet i en skål. Tilsæt spinaten.
  • Hak rødløg fint (evt. i en minihakker) og pres hvidløgsfedene. Tilsæt det til kødet.
  • Hak snack peberen fint, og riv guleroden. Tilsæt det til kødet.
  • Tilsæt de soltørrede tomater, æg, havregryn, mælk, krydderier og rør rundt til du har en ensartet fars.

  • Form nu farsen med en ske.
  • Der er nu tre måder du kan tilberede dem på:
  1. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem øverst i ovnen i ca. 25 min på 200 grader.
  2. Steg dem på en middelvarm pande med olie til de er gennemstegte.
  3. En tredje måde er at stege frikadellerne hurtigt på panden for at opnå den lækre stegeoverflade og derefter bage dem færdigt i ovnen i ca. 15 min på 200 grader.

Til venstre: pandestegte, til højre: ovnbagte.

Grønkålssalat

Processed with VSCO

Her er der en dejlig salat fyldt med gode sager. Den kan sagtens være en del af julemiddagen eller til julefrokosten. Prøv den! På billedet er der tilsat ovnbagte søde kartofler og jordskokker.

 

Grønkålssalat (4 pers.) 

200 g grønkål, ribbet og snittet

1 tsk sukker

1 tsk salt

2 appelsiner, skåret i små stykker

½ granatæble

1 æble i tern

1 ds linser (250 g)

Dressing

1 spsk æblecidereddike

3 spsk olivenolie

1,5 tsk grov sennep (Løgismose kan anbefales!)

1-2 spsk appelsinsaft (fra da du skar appelsinen i små stykker)

  • Kram den ribbede og snittede grønkål med sukker og salt.
  • Tilsæt appelsinstykkerne, granatæblekerner, æbletern og linser til grønkålen.
  • Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål. Smag den evt til, og tilsæt den derefter til salaten.

Hvordan befrier jeg kernerne fra granatæblet?

  • Skær toppen af granatæblet. Her kan du se, at der er nogle hvide “hinder”, hvori mellem kernerne sidder.
  • Hvis du skærer ned langs siden af granatæblet, lige der, hvor alle de hvide hinder er, så kan du brække granatæblet i både, og så sidder kernerne lige til at befrie.

Rødbededip

pa121194

Denne cremede, flotte og farvefulde dip af bl.a. rødbeder kan bruges i f.eks. sandwiches eller som tilbehør til middagsmaden.

Rødbededip/spread

500 g rødbeder

1 fed hvidløg

60 g solsikkekerner

1 spsk citronolie (Hvis ikke du har dette, så tilsæt oliven olie og ekstra citronsaft)

½ citron

Salt

  • Skrub rødbederne fri for jord og skær dem i mindre stykker. Jo mindre, desto hurtigere tager det at få dem færdigkogt.
  • Kog dem til de er møre (tjek med en gaffel ved at prikke i dem). Dippen bliver mere cremet, desto møre de er.
  • Tilsæt de kogte rødbeder, et fed hvidløg, solsikkekerner, 1 spsk citronolie og citronsaft til en foodprocesser/blender.
  • Blend til en nogenlunde ensartet masse. Smag evt til med ekstra citron og salt.

 

pa131213

Her er rødbededippen brugt i en rugbrødssandwich.