Æbleskiver med kærnemælk

Processed with VSCO Her er der en opskrift på æbleskiver! Jeg tilsatte mørk chokolade eller æblestykker til dem. Det var rigtig godt! 🙂

Æbleskiver (Ca. 30 stk)

5 dl hvedemel (eller 335 g)

Knivspids salt

2 tsk kardemomme

1 tsk natron

1 knivspids bagepulver

½ vaniljestang

1 spsk kokossukker

3 æg, delt op

5 dl kærnemælk

2 spsk smeltet smør

Smør i tern til æbleskivepanden

Fyld: æbletern, chokoladestykker, dulce de leche…

  • Bland mel, salt, kardemomme, natron og bagepulver.
  • Flæk vaniljestangen (brug kun den halve) og skrab vaniljekornene ud. Fordel vaniljekornene i kokossukkeret og tilsæt det til melblandingen.
  • Kærnemælk, æggeblommer og det smeltet smør blandes sammen og tilsættes derefter. Rør godt rundt.
  • Pisk æggehviderne stive. Start med at tilsætte et par spiseskeer til dejen. Rør rundt. Vend forsigtigt resten af æggehviderne i.
  • Tilsæt lidt af dejen til en sprøjtepose (eller frostpose).
  •  Varm æbleskivepanden op og læg ét smørtern i hvert hul.
  • Klip et hul forenden af sprøjteposen. Når smøret er smeltet, fylder du hullet 2/3 dele op.
  • Når æbleskiven begynder at hæve en smule, og du kan se, at ydersiden er stivnet, så vend den en halv omgang med en pind/kødnål/hvad-du-nu-har-som-er-spidst. Se billede..
  • Nu kan du tilsætte lidt fyld til din æbleskive, hvis du har lyst. Og derefter fylder du æbleskiven med en klat dej fra sprøjteposen.
  • Vend derefter æbleskiven endnu en halv omgang rundt. Steg æbleskiverne til de er gyldne alle steder.
  • Fyld igen sprøjteposen lidt op til næste omgang æbleskiver.
  • Server med flormelis, bærkompot, marmelade eller hvad du har lyst til 🙂

 

Processed with VSCO

Grønkålssalat

Processed with VSCO

Her er der en dejlig salat fyldt med gode sager. Den kan sagtens være en del af julemiddagen eller til julefrokosten. Prøv den! På billedet er der tilsat ovnbagte søde kartofler og jordskokker.

 

Grønkålssalat (4 pers.) 

200 g grønkål, ribbet og snittet

1 tsk sukker

1 tsk salt

2 appelsiner, skåret i små stykker

½ granatæble

1 æble i tern

1 ds linser (250 g)

Dressing

1 spsk æblecidereddike

3 spsk olivenolie

1,5 tsk grov sennep (Løgismose kan anbefales!)

1-2 spsk appelsinsaft (fra da du skar appelsinen i små stykker)

  • Kram den ribbede og snittede grønkål med sukker og salt.
  • Tilsæt appelsinstykkerne, granatæblekerner, æbletern og linser til grønkålen.
  • Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål. Smag den evt til, og tilsæt den derefter til salaten.

Hvordan befrier jeg kernerne fra granatæblet?

  • Skær toppen af granatæblet. Her kan du se, at der er nogle hvide “hinder”, hvori mellem kernerne sidder.
  • Hvis du skærer ned langs siden af granatæblet, lige der, hvor alle de hvide hinder er, så kan du brække granatæblet i både, og så sidder kernerne lige til at befrie.

Klatkager

Processed with VSCO Har du en rest risengrød stående i køleskabet? Hvis ja, så er der her en opskrift på lækre klatkager lavet af risengrøden.

Klatkager (ca. 10 styk)

ca. 700 g risengrød

2 æg, delt op

½ vaniljestang

1 spsk kokossukker

2 spsk havregryn

Kokosolie el. smør til stegning

  • Flæk vaniljestangen (brug kun den halve), og skrab vaniljekornene ud. Bland dem med kokossukkeret.
  • Rør risengrøden, æggeblommer, vaniljekorn, kokossukker og havregryn sammen.
  • Pisk æggehviderne stive. Tilsæt et par spiseskeer af dem til dejen og rør rundt. Vend derefter resten af æggehviderne forsigtigt i.
  • Steg klatter af en spiseskefuld dej på en varm pande med smør/kokosolie/rapsolie til de er gyldne på begge sider.
  • Server med bærkompot, flormelis, kanel, marmelade, frugt, hakkede mandler, granatæble eller hvad du har lyst til 🙂

 

Processed with VSCO

Æbleroser

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

En lille hyggelig og flot butterdejskage/tærte fyldt med marmelade og tynde æbleskiver. Den pynter så fint på kaffebordet. Jeg har også serveret den som en lille dessert på et brunch bord. Det fungerede rigtig fint. Og det bedste af det hele er, at det tager ingen tid at lave.

Æbleroser (6 stk)

2 røde æbler

½ citron

1 pakke butterdej (eller lav din egen 🙂 )

6 tsk marmelade (jeg har både prøvet med en pære/havtorn variant og en med abrikos – begge er gode!)

Kanel

Flormelis/sukrinmelis til pynt

  • Halver æblerne, og halver igen, så du har kvarte. Skær kernehuset væk, og skær æblestykkerne i tynde skiver. Jo tyndere, desto bedre. Læg skiverne i en skål med vand og saften var den halve citron. Enten kan du lade skiverne ligge i vandet i en halv time, eller også kan du give dem en tur i mikroovnen i 5 minutter. Dræn dem derefter for vand.
  • Skær butterdejen i 6 lige store stykker.
  • Smør marmeladen på alle stykkerne og strø med kanel.
  • Læg derefter de bløde æbleskiver på dejen, som vist på billedet. Der skal være ca. 1 cm fri dej i hver side.
  • Vend derefter dejen over æblerne, så man stadig kan se den røde kant af æblerne. Rul nu stykkerne sammen, så de ligner en rose.
  • Bag roserne i enten muffinsforme eller en silikoneform i ca. 35 min på 200 grader.
  • Pynt med flormelis/sukrinmelis.
  • De kan både nydes varme og kolde – og dagen(e) efter.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA