Ovnstegt sesamkylling og bulgursalat
Michala
Nogle gange (læs: tit) skal det altså gå lidt stærkt med at få lavet aftensmad – og mange gange er overskudet heller ikke lige til at stå flere timer i køkkenet efter en lang dag på studiet. Denne ret er ikke særlig tidskrævende, og så smager det bare rigtig godt! Du kan egentlig bruge lige de grøntsager, som du har lyst til.
Ovnstegt sesamkylling og bulgursalat:
Ovnstegt sesamkylling:
500 g kyllingefillet
4 spsk soya
1 tsk chilisauce
1 spsk sesam
Peber
Evt. nogle cherrytomater og et rødløg
- Læg kyllingefilleterne i en frostpose og tilsæt resten af ingredienserne. Slå en knude på posen.
- Gnub ingredienserne rundt på kyllingen, så alt er dækket. Læg evt posen i køleskabet i nogle timer, så det kan trække rigtigt ind. – Det gjorde jeg dog ikke, og det smagte dejligt alligevel.
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Læg kyllingefilleterne i et ovnfast fad og steg dem i 20-25 min. Tjek evt om de har fået nok, ved lige at skære i midten af den største fillet.
- Vi havde nogle cherrytomater og rødløg, som fik en tur sammen med kyllingen. Det kan virkelig (!) anbefales. Det smager skønt.
Bulgursalat:
2 dl Bulgur
1 Broccoli
200 g cherrytomater
3 gulerødder
½ agurk
2 forårsløg (tjek lige hvor stærke de er inden du tilsætter dem)
2 håndfulde basilikumblade
En håndfuld hakkede saltede mandler
- Kog bulguren som beskrevet bag på posen. Køl den derefter af.
- Skyld og skær alle grøntsagerne i mundrette stykker. Hak basilikum.
- Lynsteg broccolihovedet på en varm pande med en smule olie.
- Bland alle ingredienserne. Top med de hakkede salte mandler.
Ingen kommentarer endnu