Bananpandekager

P7161273

Åh, hvor jeg elsker pandekager! Samtidig med at de smager super godt, så vækker de altid barndomsminder til live. Min mor var – og er – en rigtig hyggetrold, så der blev tit lavet enten vafler eller pandekager, når vi kom hjem fra skole. Der er nu ikke noget, som slår en hel tynd, sød pandekage med lidt sprøde kanter. Men der er alligevel kamp til stregen med disse pandekager. For hold op en pandekagefest jeg havde den anden dag. De her er ikke de traditionelle pandekager, ej heller de amerikanske. De er sødet med banan, og så er der sneget sig et lille, mørkt chokolade ind i midten. Hovsa 🙂 Og så smager de jo ekstra godt med lidt topping på. Her havde jeg bl.a. valgt at lynkoge nogle frosne hindbær med vanilje.

Bananpandekager (Ca. 6 stk)

1 moden banan

3 små æg

2 spsk kokosfibermel (kan stort set købes i alle supermarkeder. Kig efter Urtekrams produkter)

Et lille stykke chokolade per pandekage

Tilsæt evt. 1 tsk kakaopulver

Toppings: Vanilje/hindbærkompot, chokolade, frugt, nødder… Kun fantasien sætter grænser.

  • Blend alle ingredienserne i en blender eller med en stavblender. Konsistensen er lidt tyk.
  • Steg pandekagerne af 2 spsk dej. Sæt en spsk dej på panden, læg derefter et stykke chokolade i midten og slut af med endnu en spsk dej, så chokoladen er dækket.
  • Top med, hvad du bedst kan lide!

P7161274

 

 

P7161268

 

 

P7161265

 

 

P5050493

Her er der tilsat 1 tsk kakao til dejen.

Pavlova med bagte rabarber og jordbær

P6240041 red

En af de bedste sommerkager jeg kender, er Pavlova! Den kan laves i en lang række varianter og smager bare godt hver gang! Den helt klassiske er med flødeskum og jordbær. Sidste gang jeg lavede den, kom jeg bagte rabarber og jordbær på toppen. Det gav et godt samspil med den knasende, søde bund og den lidt tunge flødeskum. Hvis du gerne vil lave en lidt lettere version, så kan du erstatte noget af fløden med græsk yoghurt/skyr. Det fungerer lige så godt! 🙂

 

Pavlova med bagte rabarber og jordbær

Bagte rabarber og jordbær

Ca. 500 g rabarber (renset)

500 g jordbær

100 g rørsukker

1 vaniljestang

  • Skær rabarber i ca. 3 cm lange stykker og halver jordbærene.
  • Halvér og skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen, og bland det med lidt af rørsukkeret.
  • Kom rabarber og jordbær i et ovnfast fad og tilsæt vaniljerørsukkeret – læg også vaniljestangen ved.
  • Bag det i ca. 25 min ved 175 grader. Du kan evt. stikke i rabarberen for at se, om den er mør nok.
  • Kom det hele i glas og opbevar på køl til det skal bruges.

P6220001

P6220018 red P6230034 red

Marengsbunden

12 æggehvider

7 dl rørsukker

2,5 tsk klar eddike

3/4 L fløde

  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Pisk æggehviderne luftige og faste.
  • Tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt, mens du pisker.
  • Pisk til du kan vende skålen på hovedet uden at få noget marengs i hovedet 😉 Men pas også på med at få den overpisket.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og strø lidt flormelis på bagepapiret. Det forhindrer marengsen i at hænge fast.
  • Spred marengsen ud på bagepapiret. Lav siderne lidt højere end i midten.
  • Sæt den i ovnen og skru ned på 125 grader. Bag den i 1½ time. Sluk for ovnen og lad den tørre helt ud i ovnen uden at åbne for lågen.
  • Den kan opbevares i ovnen til næste dag (det gjorde jeg uden problemer).
  • Når kagen skal serveres, piskes fløden til skum og fordeles ud over marengsbunden. Derefter toppes den med de bagte rabarber og jordbær. Kagen kan ikke så nemt gemmes, når først fyldet er kommet på marengsbunden.

P6230030 red P6240041 red

Nicecream med toppings

P4220282

Når jeg har lyst til noget lækkert, så kigger jeg altid i fryseren efter frosne bananer – dem kan man nemlig lave is ud af! Det er super smart og virkelig nemt. Ud af de frosne bananer og bær (eller andre smagsgivere) kan man lave de lækreste is. Du kan selvfølgelig også bare kun have bananer i – så har du den skønneste bananis. Jeg plejer at tilsætte enten bær eller kakao (for chokoladeis). Jeg plejer altid at toppe isen med, hvad jeg nu lige kan finde i køkkenet. Det kan være sødt eller syrligt – kun fantasien sætter grænser.

Nicecream med toppings (1 portion)


1 frossen banan

To håndfulde frosne blåbær

2-3 spsk natural yoghurt (dosér til du har den rette konsistens)

Passende mængde chokolade i lys, mælk og mørk.

Toppings: Chokolade (lys, mælk og mørk), passionsfrugt, kokosflager, hampefrø og frysetørret jordbær. Du kan selvfølgelig toppe med, hvad du har og har lyst til.

  • Tilsæt frossen banan og bær i blenderen, og blend til en ensartet masse (Tilsæt lidt yoghurt, hvis din blender ikke er stærk nok til at blende helt frosne ting).
  • Tilsæt derefter yoghurt til rette konsistens. Blend.
  • Hak chokoladen og tilsæt den til isen. Rør rundt.
  • Top med hvad du har lyst til!
  • Nyd 🙂

P4220261